De utallige fordele ved romaskinen

De utallige fordele ved romaskinen

24. september 2018 0 Af redaktionen_dk

Det er ingen hemmelighed, at romaskinen længe har været populær blandt mange sportsudøvere rundt omkring. Dette er der da også mange grunde til. Ved træning på en romaskine, træner du nemlig flere muskelgrupper simultant. Bl.a. trænes overkroppen, hvilket indebærer skulder, ryg, lænd samt mavemuskler. Det er dog især underkroppen der bliver styrket. Her er nemlig tale om lårmuskler, læg og baller. Da det er nødvendigt med et stærkt greb, styrkes hænder og håndled ligeledes. Dog ikke i samme grad som resten af kroppens muskler.  Du får bestemt også pulsen op under din træning, hvilket altid er sundt for kroppen.

Klik her og læs mere om de forskellige typer af romaskiner.

Brænd kalorierne væk

Ved almindelig træning, kan man forbrænde op imod 600 kalorier i timen ved roning. Dette har ligeledes stor påvirkning på dit hvilestofskifte. Dette kan nemlig blive øget i helt op til et døgn efter træning da man netop bruger så mange forskellige muskler. Altså forbrænder din krop flere kalorier i længere tid efter en intens omgang træning.

Styrker hjerte, lunger og udholdenhed

Roning holder vigtige organer som hjerte og lunger sunde og raske. Ligeså styrkes din udholdenhed i den grad også. Samtidig forbedres din fleksibilitet i høj grad. Har du dårlig ryg, kan træning på en romaskine hjælpe dig godt på vej ved at styrke muskulaturen. Dyrker du sport som fodbold, basketball osv., kan du med fordel sætte sig til rette på maskinen. Udover konditionstræningen, bliver du også mere eksplosiv, hvilket kan gavne din præstation under fodboldkampe m.m.

Spar tid med en romaskine i hjemmet

Da man ikke altid hverken har tid eller lyst til at tage i motionscenteret, kan en romaskine i hjemmet bestemt være meget belejlig. Selvfølgelig skal man da også investere i maskinen. Her er det bl.a. værd at overveje hvor meget man vil komme til at benytte sig af den. Er dit formål med træningen styrke, udholdenhed og sundhed, kan det klart anbefales at investere i en romaskine. Træner du derimod for størrelse, er træning med håndvægte som regel den bedste mulighed.

Lær den korrekte teknik og undgå skader

Det er enormt vigtigt, at du lærer den korrekte teknik så snart du starter med træningen. På denne måde vil du nemlig undgå unødvendige skader. En klassisk fejl er, at man kommer til at runde ryggen. Dette kan medføre, at man hurtigt kan gå hen at få ondt. Hold derfor altid ryggen lige. En anden klassisk fejl mange nybegyndere kommer til at lave, er at sætte belastningen for højt. I starten er det vigtigt at opbygge styrken i de forskellige muskler, så man stille og roligt kan stige i vægt. Så undgår man både at syre til i armene, samt at få ledsmerter, ondt i forskellige muskler osv. Start derfor stille og roligt. Lær bevægelserne og lad dine muskler opbygge styrke før du begynder at køre hårdt på. Det er også altid en god ide at varme kroppen op før træningen. Dette kan eksempelvis gøres ved minimal belastning på maskinen. Små mængder mad før træning er altid en god ide.