Refleksion over da jeg var strandet i regnvejr med min telefon

Jeg havde været ude med mine venner hele natten, og var først næste morgen på vej hjem. Vi havde alle været igennem vores sidste eksamen, så vi valgte selvfølgelig, at det skulle ud og fejres. Så vi havde danset, vi havde festet og vi havde drukket os igennem natten helt frem til lyset stod op igen. Og det var sådan jeg endte uden nogle veje hjem, strandet ca. 10 km til fods væk fra mit hjem. Jeg havde været oppe og skændes med en af mine rigtig gode kammerater, vi var blevet uenige over et eller andet fjollet, og siden han havde kørt mig derhen, var han også min vej hjem. Siden vi ikke kunne tale sammen uden at råbe ad hinanden, mistede jeg lidt mit lift. Da jeg vågnede næste dag, var han nemlig kørt for længst, og lå højst sandsynligt og sov i sin seng nu. Jeg endte så med at måtte gå. Og til mit held begyndte det at øse ned. Hvor min jakke var blevet af, aner jeg ikke. Måske lå den i siden af vejen et eller andet sted, jeg nok havde lagt den på vores lange eventyr om natten. Men faktum var bare at jeg ikke havde en jakke, et lift eller noget andet der kunne dække mig og min telefon for det øsende regn. Begge ting endte med at være drivvåde da jeg endelig var nået hjem. Jeg kunne snildt rede mig selv, men knap så snildt min telefon. Jeg endte med at må tage den til reparation hos Fixphone. Den havde – ikke så overraskende – fået en vandskade og måtte repareres med det samme.

Da jeg fik min mobil tilbage, var den i god behold igen, og der lå et par missede beskeder og undskyldninger i mine beskeder.