Sådan kommer du i super form
4. december 2020Er du træt af de ekstra kilo på sidebenene? Eller er du træt af, at din form ikke er, som den har været? Du er langt fra den eneste. Rigtig mange danskere er trætte af de ekstra kilo, der har sat sig og er kommet for at blive. Det er især corona-tiden, der satte en stopper for den aktive hverdag med blandt andet fodbold og fitness. Men det er også den travle og hektiske hverdag, som kan sætte en stopper for den aktive hverdag – det kan være arbejde, skole, venner eller familie der skal passes.
Derfor kan det være en god idé at træne derhjemme, så du kan få tid til alle dine hverdagsgøremål og komme i super form igen.
Kom godt i gang med hjemmetræning
Har du svært ved at tage dig sammen og melde dig ind i fitnesscenteret? Det er du langt fra alene om. Det er svært for mange at starte lige på og hårdt, og derfor er det en god idé at starte stille og roligt ud. Det kan nemlig dræbe motivationen, hvis du starter med at træne fem gange om ugen og ikke ser resultater med det samme. Du kan hjælpe dig selv godt i gang med hjemmetræning ved at investere i en crosstrainer.
Hvad er en crosstrainer?
En crosstrainer er en maskine, som gør det let for dig at integrere træning i din hverdag. Det er den perfekte maskine til dig, der gerne vil i super form. Crosstraineren aktiverer muskelgrupperne i din overkrop og din underkrop, hvor du styrker muskulaturen i blandt andet lår og baller, og du vedligeholder din grundform. Du øger også din fedtforbrænding, og du vil kunne mærke, at din form vil forbedre sig markant.
Alternativ til løbetræning
Crosstraineren er et super godt alternativ til løbetræningen. Det er nemlig ikke alle, der er lige begejstret for at løbe. Hvis du gerne vil forbedre din kondition uden at løbe, findes der mange alternativer til dette. Du kan blandt andet cykle, sjippe, spille fodbold, svømme eller dyrke crossfit.
Mulighederne er mange, og hvis du ikke ligefrem er fan af løb, kan du med fordel prøve nogle af disse. Det skal nemlig være en sjov proces at komme i super form. Jo sjovere det er, jo bedre bliver resultaterne
Styrketræning er din bedste ven
Hvis du ikke er den store fan af konditionstræning, men du stadig vil smide nogle kilo, så er styrketræning enormt effektivt. Styrketræning er en af de mest effektive træningsformer, hvis du gerne vil øge muskelmasse og forbrænde en masse fedt. Du bliver sundere, gladere og stærkere. Du kan eksperimentere med og uden vægte alt efter, hvad der passer til dig og dit niveau.
Tålmodighed er nøglen til de bedste resultater
Det tager sin tid at komme i superform og tabe sig. Resultaterne kommer desværre ikke fra dag til anden. Tag det stille og roligt, og giv din krop lov til at restituere. Resultaterne skal nok komme af sig selv, så længe du holder ved og synes, at din træning er sjov.