Sådan får du mest muligt ud af din sauna med det helt rigtige tilbehør
3. august 2022Flere og flere danskere er blivet vilde med at gå i sauna. Overalt i landet opstår der foreninger i havnebyerne, hvor glade vinterbadere kan dyppe sig i havet for derefter at taget en tur i sauna. Der er også mange privatpersoner, der vælger at bygge en sauna til huset eller sommerhuset. Hvis du går i sauna, har du sikkert tænkt over, hvilket tilbehør der kan være rart at have for at gøre turen i sauna rigtigt god. Her er tre forskellige typer af sauna tilbehør, der er essentielle for at få en rigtigt god tur i sauna.
Prøv saunahatten
En saunahat er en hat af et stærkt isolerende materiale, der kan gøre din tur i sauna meget bedre. I modsætning til mange andre scenarier, hvor mennesker går med hatte, har man ikke en saunahat på for at holde på varmen. Man har derimod hatten på for at holde på kulden. Man tager altså hatten på, inden man går ind i saunaen.
En saunahat er noget af det bedste sauna tilbehør, fordi den løser et udbredt problem ved at gå i sauna: Man sidder i saunaen, og har det egentlig behageligt i kroppen, men det begynder hurtigt at blive varmt for hovedet. Det skyldes, at hovedet er den kropsdel, der hurtigst kommer til at føles overophedet, når man er i sauna. Med en saunahat holder man hovedet nedkølet, og er dermed i stand til at være i saunaen i meget længere tid, fordi ens følelse af varme i hovedet passer med følelsen af varme i resten af kroppen.
Invester i et timeglas
Enhver god sauna er udstyret med et timeglas, så mennesker i saunaen kan se, hvor lang tid de har siddet i saunaen. Timeglasset er et stykke sauna tilbehør, der gør det lettere for saunagængerne at se, hvornår de har siddet i tilstrækkeligt lang tid i saunaen, og er klar til en dukkert i det kolde vand.
Timeglasset er måske den type af sauna tilbehør, der findes i aller flest udgaver. Der findes timeglas, der måler forskellige antal minutter, og de findes også i mange forskellige designs. Det kan være en rigtigt god idé at gå efter et timeglas, der passer ind i stilarten med resten af saunaen. Man kan vælge et timeglas, der har den samme farve som saunaen, og som er udskåret i et mønster, der komplementerer saunaen flot.
Anskaf et termometer
Et andet meget vigtigt stykkke sauna tilbehør er et thermometer. Med et thermometer kan man orientere sig i, hvor varmt der er i saunaen, og kan dermed justere styrken på varmekilden, så man opnår den perfekte temperatur i saunaen. Samtidig er thermometeret en vigtig sikkerhedsforanstaltning, der hjælper mennesker med at se, om saunaen er nået op på en temperatur, der er farlig for mennesker. Derfor er thermometeret måske det aller vigtigste stykke sauna tilbehør af dem alle.