Hvad skal vi lave?

Hvad skal vi lave?

23. februar 2021 0 Af admin

Skoleferier, helligdage, weekender. I den kommende tid er der masser af muligheder for at være sammen med familien i kortere og længere perioder. Så melder det uundgåelige spørgsmål fra børnene sig, hvad skal vi lave? Forældrene på den anden side rykker sig i håret og tænker, hvordan skal vi få børnene og hinanden aktiveret? På friluftsbladet.dk kan du få masser af inspiration til spændende aktiviteter, som du kan lave med din familie, men du kan også læse med her og få nogle gode tips til sjove aktiviteter for familien.

Ryk ud i haven eller på terrassen

Aktiviteter for hele familien behøver ikke betyde, at I skal helt ud af huset. Slet ikke. I kan nøjes med at rykke udenfor i haven eller på altanen. Faktisk er det ret sjovt at hoppe i trampolin med flyverdragt på. Er der blade eller sne på trampolinen bliver det bare endnu sjovere. I kan også flytte køkkenet udenfor. Lave mad over bål eller grill. Har I ikke meget plads, så få fat i et bålfad. Lav snobrød med ungerne og fortæl røverhistorier eller syng bålsange, mens brødene bager. I kan også lave aftensmaden over bålet. Der findes masser af sjov websites med gode tips til god og sund mad, som man kan lave over bål.
Overnat i shelter

En god og for det meste gratis aktivitet, som hele familien kan være fælles om, er at overnatte i shelter eller campere i skoven. Når I er blevet trætte af bålmaden hjemme i haven, er det helt oplagt med en tur i det fri. Overnatning i det fri kan gøres hele året rundt. I behøver altså ikke begrænse jer til sommermånederne. Det handler i bund og grund blot om at have det rette tøj på og udstyret i orden. Og nej, man behøver ikke at gå til spejder, for at kunne finde ud af det. I behøver ikke at skulle langt væk fra jeres bopæl. Undersøg om der er et shelter i jeres nærområde eller om man må overnatte i jeres lokale skov. Er I nybegyndere, så find en shelterplads, hvor der er toilet og vand og et bålsted med brænde. Så skal I kun tænke på soveudstyr og forplejning.

Tag på skattejagt

En god måde at få hele familien aktiveret på er at tage på skattejagt. Det kan foregå enten til fods eller på cykel. Mange af skattejagterne foregår med en smartphone, men man skal fysisk ud i naturen, for at deltage. Det kan for eksempel være Geocahing, Munzee eller en god gang Pokemon-jagt.

Tid til afslapning

Sofatid er hyggetid og det skal der altid være plads til. Her kommer hele familien ned i gear, og det er ikke så vigtigt hvad I laver og om I laver noget, bare I er sammen om det i sofaen. Måske sidder både børn og voksne med en bog eller en tablet sammen i sofaen. Måske har I fundet dyner og tæpper frem og er klar til at nyde en god film sammen? Sofatid må aldrig undervurderes og bør være en essentiel aktivitet i enhver ferie eller weekend.