Hold dig til en populær hvidvinsdrue
6. december 2021Der er ingen tvivl om, at én af danskernes foretrukne druesorter, når det kommer til hvidvin, er den lækre sauvignon blanc. Det er en meget aromatisk druesort, der giver lidt til flere af sanserne. Du går sjældent galt i byen med en sauvignon blanc, og det er sikkert også derfor, at druen er blevet en af de allermest populære. Både i Danmark men også på internationalt plan. Det kan derfor anbefales, at hvis d er i tvivl om, hvilken hvidvin du skal servere, så er en sauvignon blanc ofte et sikkert valg.
Hvad passer sauvignon blanc til?
I de fleste tilfælde vil vine på sauvignon blanc være tørre. Det skal man være opmærksom på, hvis man køber vinen til bestemte retter – eller hvis man vil bruge den i madlavningen for den sags skyld. Det er en ret frisk drue, der har godt med syre i sig. Dette gør den nærmest læskende, og hvis du har behov for en hvidvin, der er drikkevenlig selv uden mad til, så er sauvignon blanc et glimrende valg for dig. Der er ofte noter af citrus og hyldeblomst, men druen er også interessant pga. dens urtede udtryk, hvilket naturligvis også gør, at vinen passer specifikt til visse madtyper. Den vil ofte passe perfekt til fisk og skalddyr, men pga. urtenoterne og den forholdsvis stor fylde, vinen har, går den faktisk også til flere typer af lyst kød som fx kylling.
Klassiske franske
Det er ikke fuldstændig sikkert, men man mener, at sauvignon blanc-druen stammer fra Bordeaux i Frankrig. Og man har da også i lang tid brugt druen til at skabe nogle legendariske hvidvine, som hele verden har kunnet nyde lige siden. Der er dog mange steder i Frankrig, hvor man dyrker sorten til vin. Der kan nævnes mange områder og distrikter, men du kan med fordel holde øje med fx Loire eller Quincy. Her kan du være sikker på, at du får fuld valuta for pengene.
Prøv vin fra New Zealand
Sauvignon blanc er blevet en yderst populær druesort på New Zealand, hor vintraditionen i den grad har udviklet sig de seneste år. Hold blandt andre øje med området Marlborough. Her bliver der lavet vine på mange forskellige sorter, men sauvignon blanc er en af dem, man i høj grad har taget til sig. Man skal være opmærksom på, at disse oversøiske hvidvine har nogle lidt andre kvaliteter end de meget syreholdige og tørre hvidvine, vi kender fra især Frankrig. Vinene fra New Zealand er ikke helt så stringente i syren, men til gengæld får du nogle mere tropiske noter her, hvilket gør vinen lidt mindre stram.
Kontakt din forhandler
Hvis du kender dine egne præferencer inden for hvidvin, kan du med fordel kontakte din forhandler og få gode råd og vejledning, så du er sikker på, du får købt den helt rigtige sauvignon blanc. Om du er til det meget tørre og syreholdige eller til den mere eksotiske udgave, som man fx kender fra New Zealand, så er der altid hjælp at hente fra dygtige eksperter.