En historie fra det virkelige liv.

Det her er en af de sørgelige historier, en af dem der ikke gør mig stolt, flov over mig selv og mine medmennesker.

Jeg betragter ikke mig selv som den store helt, men jeg prøver at gøre mit bedste, og til tider lykkes det også, men at gøre sit bedste hænger vel også sammen med at gøre sit bedste når man ikke har specielt meget lyst. Den oplevelse fik jeg da jeg gik forbi mit lokale misbrugscenter udenfor centeret lå der en lang ranglet mand, i bar mave og strikhue, han havde lagt sig med sin Nettopose under sit hoved, til at begynde med troede jeg han var faldet eller død… Så jeg stoppede bilen og sprang over til fortovet for at hjælpe ham. Jeg fandt ud af at han sov, hvad ville du have gjort i min situation, han var beskidt, lugtede af gammel sprit og lunken øl, det var tydeligt at hygiejne ikke var noget han gjorde meget ud af. jeg puffede lidt til ham for at se om der var liv i ham stadig væk, han begyndte at tale i søvne. Nu var jeg jo kommet ud af bilen, jeg havde efterladt den i krydset, så jeg måtte flytte den, så andre bilister kunne komme forbi. INGEN steg ud af deres biler for at hjælpe manden eller mig for den sags skyld. Jeg parkerede bilen og gik tilbage til den halvnøgne gut der lå som jeg havde forladt ham.

Ingen liv i Finnen

Jeg kunne ikke få ham op at sidde, han var vrøvlet og jeg kunne ikke forstå ham, når han prøvede at tale, han prøvede at vise mig sin pung, jeg anede ikke hvad han ville, så han opgav mig til sidst og tog sin pose og slingrede videre og lagde sig på cykelstien. Han talte ikke et ord dansk. 

Han var fra Findland. Langt hjemmefra. Hvem vil hjælpe en Finne der ikke taler Dansk, med at finde vej ud af et misbrug? Folk kiggede væk, kørte forbi og så bare til mens manden sov sin rus ud; det var lidt foruroligende.

Til sidst i min afmagt ringede  til politiet, jeg ved ikke hvad de gjorde med manden der var langt væk hjemmefra, men nu ved jeg at han prøvede at vise mig sit kørekort på finsk, politiet har vidst før hanket op i ham. Jeg kørte hjem, mens jeg tænkte over hvor lidt jeg kan lide at være menneske i en by, der er så ligeglad. men hvad kunne jeg mere gøre? Hvad kunne de reelt have gjort, og hvem ved måske havde han modsat sig hjælp fra det offentlige. Det er ganske frustrerende.